Ulsted El A/S har rødder helt tilbage til 1948, hvor virksomheden blev grundlagt af Carl Lindegaard. Herfra blev der leveret el-arbejde til både landbrug og private i Ulsted og omegn – med fokus på ordentlighed og godt håndværk.
I 1978 blev virksomheden ført videre af næste generation, da Aage Hjem Christensen og Hanne Lindegaard Christensen overtog driften. Samtidig flyttede virksomheden til nye og større lokaler på Houvej i Ulsted – hvor vi stadig holder til i dag.
I år 2000 blev virksomheden omdannet til aktieselskab, men værdierne forblev de samme: kvalitet, tillid og stærke relationer til kunderne.